Bliv sponsor på første parket

Tour De France festdag på Tuse Næs d. 2. juli 2022

Som sponsor kan du, dine kunder og dine medarbejdere blive en del af Holbæk kommunes største familiefest, når  Tour de France feltet lørdag den 2. juli kører tværs over Sjælland.  

På Tuse Næs får rytterne i det legendariske cykelløb en jublende modtagelse undervejs fra Roskilde til Nyborg via  Storebæltsbroen. 

Efter at have passeret Holbæk fortsætter feltet mod nord ad Nykøbingvej, og her venter en stor familiefest på første  parket ved lyskrydset i Mårsø, hvor man svinger ind på Tuse Næs. 

Hele dagen vil der være underholdning og aktiviteter for alle aldersgrupper og etapen kan følges på  storskærm både før og efter feltet passerer. 

Hørby Færgekro og Tuse Næs Kunsthåndværk står for serveringen indendørs i store festtelte og udendørs, hvis vejret er  til det. Der vil også være markedsboder, levende musik og sjove aktiviteter for børnene på pladsen, som strækker sig  over en hektar lige ud til ruten. 

Om aftenen slutter Tour de Tuse Næs med mulighed for helstegt pattegris til alle. 

Nykøbingvej er spærret for biler mellem 9 og 15, så arrangørerne opfordrer holbækkere og alle andre til enten at dukke  op tidligt eller at tage cyklen ad Fjordstien til Mårsø for at blive en del af Tour de France-festen.

 

Sponsor- og reklamekaravanen for Tour de France ventes at passere festpladsen fra omkring 11.30, og feltet kører forbi  omkring 13.30.  

Bag Tour de Tuse Næs står Tuse Næs Erhvervsforening, som har samlet en stor gruppe af lokale frivillige. Adgang til festpladsen er GRATIS.

Læs mere om sponsorpakker her: